Åbenbaringens virkelighed

Islam er baseret på hengivelse, hengivelse er baseret på kundskab og vished. Den konstante og afgørende faktor, som bevarer alle partikler i ligevægt i tilværelsen, det er loven om hengivelse. De hengiver sig alle til en medfødt viden og styres af tilværelsens love. Det gælder også for mennesket, som er i stand til at erkende den indre kilde til denne medfødte viden. Denne erkendelse ligger bag ved den dynamiske udvikling og forandring, som sker i den troendes hjerte, hvor alle de adskillende grænser falder. I denne sandfærdige tilstand vidner den troende om Tilværelsens enhed.1

Hengivelsen i Islam er ikke hengivelse til en ukendt Gud. Hvordan kan man hengive sig til en ukendt gud? Blind tro er resultatet af hengivelse til en gud, som er skabt ud af folks fantasi. Det er ikke den Gud, som profeterne har talt om. I Sura Baqara i Koranen (2:2-3) står der, at der er en bog for dem, "som tror på det Usynlige". Det "Usynlige" skal forstås i den betydning, at det ligger uden for menneskets evne at kende Gud, og derfor skal man acceptere det blindt eller ved "tro". Men hvilken vished er der i en tro, som kun er baseret på, hvad en anden har fortalt? Tro skal være baseret på vished, som stammer direkte fra erkendelse eller viden.2

Mola Amir al-Mo’menin Ali (fred være med ham) har sagt: "Troen kommer til udtryk i hjertet som en lysstråle og lyset spredes, efterhånden som troen vokser."

Det står skrevet i Koranen:

يوم ترى المؤمنين و المؤمنات يسعى نورهم بين أيديهم...

En dag vil du se troende mænd og troende kvinder - hvordan deres Lys løber foran dem …. (Koranen 57:12)

Følgende samtale rapporteres: "Den fromme Za’lab Yamani spurgte Emir al-Mo’menin Ali (fred være med ham): "Har du set Gud?" Han svarede: "Ville jeg tilbede en Gud, som jeg ikke har set?" Så sprugte Yamani: "Hvordan har du set Ham?" Han sagde: "Han er ikke synlig for øjet, hvorimod hjertet ser Ham med troens virkelighed." At se noget indebærer dog at øjet er vidne og til tider gælder det for de indre evner og hjertet. Men man når til en absolut vision, når kundskaben afsløres for hjertet på tre niveauer, den ophøjede visdom, den moderate visdom og den underordnede visdom."3

Tilværelsen er vidtrækkende og uendelig og mennesket er Tilværelsens sande enhed. Derfor er menneskets færdigheder og evner også vidtrækkende og uendelige. For at nå en tilstand, hvor man "hører" og "ser", skal man hæve sig op fra den laveste tilstand i menneskets tilværelse, som er det fysiske niveau, til den mest ophøjeste tilstand, som kaldes "adamiyyat" (Adams rang) – Skabelsens udvalgte – som er blevet skabt i Guds billede.4

Som det er blevet sagt i en Hadith: "Jorden og himlen kan ikke rumme Mig, men jeg kan hvile i min gudfrygtige og retskafne tjeners hjerte."

Islamer en religion, der bygger på kundskab og som er blevet åbenbaret og betroet til sine vogtere gennem tiderne. Profeter, helgener og indviede personer er eksempler på denne opstigende linje.

Ethvert menneske burde være i harmoni og befinde sig på samme bølgelængde for at opdage virkeligheden af det man her kalder at "se" og "høre". For at det er muligt, skal den søgende have en læremester. Læremesteren, kaldet Arif, er den tålmodige vejleder under den spirituelle opstigning. Læremesteren kaldes "Lyset på Vejen," fordi han oplyser mørket for at hjælpe de søgende til at finde deres sandhed.5

Safieddin Ardebili, den berømte sufi i 14. århundrede, sagde: "Man skal vide, at uden hjælp fra Guds mænd, vil sløret ikke blive løftet fra saliks (sandhedssøgerens) hjerte. Den som tager ud på denne rejse alene, han vil drukne i jeg'ets blændværk. Kroppen får næring af elementer, men sjælen får næring ved at lytte til indviede personers ord og være opmærksom på deres vejledning."6

_____________________________

1. Nader ANGHA, Theory "I", M.T.O. Publication, Riverside, CA, USA, 2002, p. 166
2. Nader ANGHA, Hazrat Salaheddin Ali, Sufism The Reality of Religion, M.T.O. Shahmaghsoudi Publication, Washington D.C., USA, 2002, p.51
3. Sadegh ANGHA, Hazrat Shah Maghsoud, Al-Rasa'el, University Press of America, Lanham, 1986, pp. 38-39
4. Nader ANGHA, Hazrat Salaheddin Ali, Sufism The Reality of Religion, M.T.O. Shahmaghsoudi Publication, Washington D.C., USA, 2002, p.48
5. Theory "I", p. 145
6. Al-Rasa'el, p.91

Koran