Elske og tjene
For de, som kerer sig om det indre, der fire grundpiller i tjeneste:
- tjeneste i det guddommelige nærvær
- Et forenet hjerte
- Sandfærdig tale
- Værdighed i gerningen
Ikke tjene som tiggere, der venter almisser
Imam Ali har udtalt: "Jeg har ikke tilbedt Dig af paradisbegær eller ildsfrygt, men jeg fandt Dig tilbedelsesværdig og derfor tilbeder jeg Dig"
Om samme emner har den store gnostiker Sheykh Bahâeddin Mohammad Amoli (953-1030 A.H./1545-1620 A.D.), som var en af Sheykh Mohammad Mo'men Sabzevâri's disciple, sagt følgende:
For hjertets flok svarer anmodninger om belønning for at tilbede den Sande
til at nedgøre religionen
Lær derfor, ô dervish,
Disse ord af menenskenes konge: "Jeg har ikke tilbedt Dig";
At forvente en handlings løn er forblindende;
griskhedens tjeneste er lejesoldaters anliggende;
Slige folk er kun aflønnet tyende;
at tjene mod lønning er det da blottet for storhed?
Den som kræver aflønning for sin ydelse,
er, bør du vide, ikke en tjener at kalde.
Hazrat Shah Maghsoud Sadegh Angha har udtalt:"Mennesket har et hjerte, som er tilegnet den høje Gud, en tunge til at vidne herom, og legemsdele til at tjene, og mennesket har intet andet valg end at adlyde de fire realiteter i dets tilbedelse:
- en lærdom som hindrer, at det fejler
- en påmindelse som er hans ven og ledsager
- tanke, som er ren og retskaffen, som ledsager det på dets vandring
- en forsagelse som skiller det fra det, som ikke er Gud"¹
1. Kilde: Sadegh ANGHA, Hazrat Shah Maghsoud, As-Salât : The Reality of prayer in islam, MTO Publications, Riverside (CA, USA), 1998, pp.10-12.