Læremesteren, vejledningens lys
"Det er Ham, som tilstiller Sin tjener klare tegn, for at lede jer fra mørket in i lyset. I sandhed, Gud er forstående og barmhjertig" (Koranen, 57: 9)
På sin vandring har den åndeligt søgende behov for en fører, en lærd underviser - udpeget af Gud - som tager sig af den søgende, for at denne under hans vejledning kan overkomme farer og gennemrejse vejens etaper. Lærdom uden lærer har ingen fordel, kærlighed uden den elskede har intet lys, og tilbedelse uden den Tilbedte har ingen endegyldighed, ingen hensigt, inntet udtryk, intet nærvær.
Profeten Muhammed har sagt: "Del ej selskab med en lærd, medmindre han afleder din opmærksom fra fem ting hen til fem andre: fra tvivl til sikkerhed, fra hovmod til ydmyghed, fra fjendskab til medlidenhed, fra beregnelse til retskaffenhed, fra verdenstilknytning til askese".
Adlyde en ufejlbarlig læremester, såvel i den immaterielle som den materielle dimension, udgør én af de esentielle betingelser, uden hvilken en søgning ikke kan lykkes. Sheykh Safieddin Ardebili har udtalt: "Man bør vide, at uden sandfærdige mennesker, kan den søgendes hjertes slør ikke iturives. Den søgende som vandrer alene, med fantasi, handlinger og reaktioner bundet til forudintagede forestillinger, fortaber sig i Selvets spejlbilleder. De oprigtigt søgendes hjerter finder evigt liv i Læremesternes livsindgydende sandheder og ord. Altimens kroppen ernærer sig med frugter og jordiske sager, faar sjælen næring fra hjertefulde mennesker med ren samvittighed, samt ved at være i deres tjeneste. Men selskab og tjeneste er nytteløse uden kærlighed og frigørelse fra egen vilje, det siges at den oprigtige discipels underkastelse til den sande Læremester kan sammenlignes med den døde mellem ligvaskerens hænder, således at frugterne fra Læremesterens lære og inspiration ikke fordærves ved Selvets indtrængen".
Det fortælles at Bayazid Bastami var i Imam Ja'far ibn Mohammad as-Sadiq's tjeneste. En dag siger Imamen til ham: "Bring mig den bog som står på hylden over dig". Bayazid, foruroliget, spurgte da: "Hvilken hylde ?" Imamen svarede: "Efter al den til du har tilbragt hos os, har du da ikke bemærket hylden?" Han svarede: "Jeg er så optaget af Dem, at jeg intet har set eller hørt"¹
Den eksistentielle læremester, som man kalder "Pîr", som i "vejens lys", er en tålmodig fører, som viseer vejen og som oplyser mørket for at den sande søgende kan finde vejen til Gud og kende sin egen eksistentielle virkelighed.
1. Sadegh ANGHA, Molana Shah Maghsoud, "Sirâj al-Huda", Ar-Rasâ'el, 'Enteshârât Maktab-e Tarighat-e Oveyssi Shahmaghsoudi, Tehrân, 1366, pp. 43-45.